Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

Carls mor har fået en kæreste. Det vil Carl ikke have. Mor skal kun have far. Også selv om far ikke lever mere. Og Michael Laudrup vil ikke spille på landsholdet. Mon Fodbold-frelseren kan hjælpe Michael Laudrup? Og Carl? For 9-11-årige

Beskrivelse

To nye udgivelser i serien "Fodboldfrelseren". Carls far er død, så Carl bor alene sammen med sin mor, sin talende tøj-abe Abi og Fodbold-frelseren, en magisk mand, som far og Carl sammen har opfundet. I "Fodbold-frelseren redder en ven" skal Carls fodboldhold spille den afgørende kamp om mesterskabet. Og i "Fodbold-frelseren redder Michael Laudrup" har Carls mor fået en kæreste meget mod Carls vilje

Vurdering

Det er to gode bøger for børn. Omdrejningspunktet for bøgerne er fodbold, men oveni det får vi alle de menneskelige følelser forbundet ved at have mistet sin far og skulle leve videre uden ham. Tøj-aben Abi er en god, meget humoristisk ventil for Carls mange dumme tanker, og Fodbold-frelseren er en god måde for mor og Carl til, at snakke om de svære følelser

Andre bøger om samme emne

Vil du læse andre bøger om sorg og savn i forbindelse med dødsfald, kan du vælge fx Fiona klarer det så flot! eller Kamille og morfar mister hinandenEr det mere fodbold, du vil læse om, kan du vælge serien "Drømme & driblinger"