Lektørudtalelse

Forfatter: Hamide Kara

Kort om bogen

En samtalebog om nogle af de værste shitstorme - både herhjemme i Danmark og i udlandet. For voksne læsere af biografier og samtalebøger

Beskrivelse

I samarbejde med journalist Pernille Redder præsenterer skuespiller Ghita Nørby og designer Jim Lyngvild de shitstorme, de har oplevet og reflekterer over de følgevirkninger shitstormene har haft på tilværelsen, både mens det stod på og efterfølgende. Bogen er udarbejdet som en samtalebog, som skifter mellem Nørbys og Lyngvilds oplevelser og tanker og begge formulerer følgende spørgsmål: "Glemmer vi, at det også er rigtige mennesker, der sidder på den anden side af skærmene? Og hvordan påvirker det os, at vi lever i en verden, hvor mange ikke læser videre efter overskriften?" Med henvisning til professor Vincent Hendricks forskning skriver Redder om, hvad en shitstorm er og fortsætter med Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsens perspektiv på emnet. Eksempler på episoder, der har affødt shitstorme er Simi Jans interview med Nørby, Lyngvilds fotografi af kirke- og kulturministeren som vølve, Monica Lewinsky, J.K. Rowling mv. Sidst i bogen findes en shitstorm-ordbog

Vurdering

Det ikoniske danske makkerpar samtaler her om et vigtigt emne. Det er en oplagt bog, hvis man vil læse om shitstorm som offentlig skafot og hvilken betydning og konsekvenser en shitstorm kan have for den enkelte

Andre bøger om samme emne

Andre samtalebøger er fx: Den eneste gyldige grund til ikke at møde op er, at du er død og Livsvidner