Lektørudtalelse
Kort om bogen
Leif Sylvester deler rundhåndet ud af anekdoter og erindringer fra en tid, hvor det ikke altid var let at være barn og ung med store drømme og forventninger. Til alle læsere af erindringslitteratur
Beskrivelse
Tiden mellem opvæksten på Amager til Leif som 19-årig står på en kaserne på Bornholm har været begivenhedsrig og turbulent. Allerede som lille er Leif drevet af nysgerrighed, opfindsomhed og mod, der tit bringer ham i karambolage med tidens kadaverdisciplin og fastlåste samfundsroller. Men han vokser også op i en tid, hvor samvær og fællesskaber i nærmiljøet, venner og familie spiller en stærk og vigtig rolle i hverdagen. Leifs blik for kunst og glæden ved musik vækkes i en tidlig alder, og i puberteten er den nye interesse piger. Modsat den barske arbejdskultur som tømrerlærling giver kvinderne og musikken ham en følelse af frihed. Ønsket om at bryde med tidens normer er stærk, og generationskløften er tydelig, da Leif overvejer at droppe sin læreplads til fordel som en karriere som musiker: “Et musikerliv er sølle. De drikker, går med damer og sover når vi andre er vågne," siger far. Det lyder sgu da meget godt, sidder jeg og tænker."
Vurdering
Leif Sylvester fortæller åbent, ærligt og uden nostalgisk vemod om sin opvækst. Kapitlerne er enkle og alligevel detaljerige samt skrevet i nutid, hvilket får teksten til at fremstå lyslevende hos læseren
Andre bøger om samme emne
Andre erindringsbøger fra hovedstadsområdet er fx Ib Spang Olsens Lille dreng på Østerbro og fra nyere tid Jeg er fra Vestegnen