Lektørudtalelse
Kort om bogen
En enke midt i 40'erne med voksne børn bliver tiltrukket af en 17 år yngre mand, der oven i købet spiller fodbold med hendes ene søn. Hun føler sig udfordret af sociale konventioner, familiens og den tidligere svigerfamilies forventninger og sin egen skam. Romance for yngre voksne
Beskrivelse
Efter Trine mistede sin mand, har hun haft mest fokus på sin familie. Hun er sygemeldt fra sit arbejde i et storkøkken og må akut til fysioterapi med smerter. Her møder hun den unge fysioterapeut Jonas, og den erotiske tiltrækning er stærk og gensidig. Men fornuften spænder ben - hun er bekymret for hvad hendes sønner, forældre og svigerforældre vil sige, og selv om veninderne presser på for at få hende ud på markedet igen, så er der jo det med aldersforskellen. Kan et kærlighedsforhold udvikle sig under disse udfordringer? Kapitlerne fortælles på skift af Trine og Jonas. Dansk romandebut
Vurdering
En enkel og sprogligt direkte feelgood-roman med saftige sex-scener, der handler om at finde kærligheden og erotikken, hvor man mindst venter det. At bogen er dansk, tilføjer en relaterbar, hverdagsagtig dimension i forhold til mængden af oversat romantisk litteratur. Enkle personportrætter, hvor mange vil sætte pris på en hovedperson i en moden alder, selv om sprogtonen i Trines kapitler føles ret ung
Andre bøger om samme emne
Bogen er i sin konstruktion mere enkel end ellers sammenlignelige kærlighedsromaner som Det begynder med os og Vent på mig