Lektørudtalelse
Kort om bogen
Rebecca går i 9. klasse, da hendes nøgenbillede bliver delt på nettet. Hun forsøger at flygte fra problemerne ved at tage på efterskole, men også her forfølger billederne hende. Ungdomsroman om deling af billeder på nettet for unge fra ca. 14 år og op
Beskrivelse
Rebeccas kæreste Sebastian lokker hende til at sende nøgenbilleder til ham. Ved et uheld får hun sendt et meget intimt foto til ham, men han lover at slette det. Desværre bliver de uvenner, og Sebastian deler billedet med sine venner. Situationen får Rebecca ned med nakken, så hun kommer på efterskole for at finde sig selv igen. Desværre finder billederne også vej til en dreng på efterskolen, som nu truer hende med afsløring. Hvordan skal hun komme videre herfra? Mogens Kjær er lærer og har udgivet flere bøger bl.a. e-bogen Lakrids i lange baner
Vurdering
Denne roman tager favntag med en relevant problemstilling, som mange unge kan forholde sig til. At en ung pige lader sig lokke til at sende nøgenfotos, for derefter at blive svigtet og få billederne misbrugt. Bogen tegner et godt billede af hovedpersonens desperation og det faktum, at når noget er på nettet, så kan man ikke flygte fra det. Personenerne er lidt stive, men i dialog mellem voksen og ung vil det fungere
Andre bøger om samme emne
Blandt andre bøger for børn og unge, om at dele nøgenfotos, kan fx nævnes Pæne piger sladrer ikke og Overhovedet ikke okay