Lektørudtalelse
Kort om bogen
Jannick, Jeanette og Eskild må igen redde ægteparret Alma og Julius fra den onde kvinde Linea, som vil slå dem ihjel. Krimi for 10-13-årige
Beskrivelse
Jannick vågner en nat efter et mareridt. Han har drømt, at Linea vil dræbe Alma og Julius. Jannick ved, at hans mareridt har det med at gå i opfyldelse, så han må handle hurtigt. Han ringer til Eskild og Jeanette, og sammen tager de alle tre ud til Alma og Julius. Det er dog ikke let at overbevise dem om, at de er i fare, for da de kontakter politiet, får de at vide, at Linea er i fængsel og ikke kommer ud foreløbig. Men kan man stole på det? Bogen er 2. del af Genfærdet ved skovsøen
Vurdering
Bogen har et svagt og lidt rodet plot, der aldrig bliver rigtig spændende. De "farlige" episoder fortælles uden spændingsopbygning og karaktererne er hurtigt videre til noget andet. Sproget er tungt og lidt gammeldags, fx "De tre unge sad og talte over de sociale medier, på en måde hvor de også kunne se hinanden"
Andre bøger om samme emne
I samme genre og af samme forfattere findes fx Kongeborgens hemmelighed. Om sommerferie og forbrydelser findes Kuffertmysteriet på vulkanøen