Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Bille

Kort om bogen

Malina er blevet forladt af sin farbror og tante, og er nu kommet på prøve hos frøken Åse, der ejer en chokoladebutik. Vil Åse beholde hende, og kommer hun i skole? For 9-11-årige

Beskrivelse

“Malina" er en ny serie i “Rød læseklub", og her kommer de første tre i serien. I “Ildens datter" lærer man Malina at kende. Hun bor i en husvogn sammen med sin tante og farbror, fordi hendes forældre er døde. Da tanten spår, at Malina er en ulykkesfugl, forlader de hende. Heldigvis kommer frøken Åse hende til undsætning, og Malina kommer på prøve hos frøken Åse, selvom Malina både er vild og næsvis. I “Ildsluger" er Malina fortsat på prøve hos Åse, og hun begynder i skole. Både den nye veninde og Åse hjælper Malina med at læse og skrive. I “Ild og håb" er Malina lige ved at miste sin nye veninde, fordi hun viser hende, hvordan man sluger ild. Bøgerne har lix 16 og er i hardcover

Vurdering

Det er en virkelig spændende start på en serie om en lidt vild, forældreløs pige, som oplever en masse fordomme mod forældreløse børn. Heldigvis kan enkelte se barnet og godheden i Malina, og det bliver hendes redning

Andre bøger om samme emne

En anden spændene serie kunne være "Jagten på den magiske blomst", hvor 1. bind er Vestkongens datter, som også handle om venskab