Lektørudtalelse

Forfatter: Marion Tirsgaard

Kort om bogen

Traktoren Tøffe hjælper til på familien Jensens gård, og en dag tager Tøffe på landbrugsmesse, hvor Tøffe får inspiration til nye afgrøder. Billedbog for 4-6-årige

Beskrivelse

To billedbøger om den personificerede traktor Tøffe, der hjælper med at pløje, harve, tilså og vande på Jensens gård. Tøffe er lidt træt af sit arbejde i "Tøffe - en traktor på nye eventyr" og drømmer om at se lidt af verden og møde andre traktorer. Tøffe tror nemlig, at deres arbejde er sjovere end Tøffes, men passer det? I "Tøffe - en traktor med hemmeligheder" tager Tøffe på landbrugsmesse. Her får Tøffe inspiration til nye afgrøder, de kan dyrke på gården. Jensen er bare ikke meget for forandring, så Tøffe planlægger en særlig overraskelse. Den tyske forfatter er kendt for serien "Ponybanden", der starter med Ponybanden - spøgelser og spilopper

Vurdering

To billedbøger om en eventyrlysten og nysgerrig traktor, der ikke lader sig stoppe af hverken et hegn eller et nej. Gennem historierne om Tøffe gives et godt indblik i landbrug, afgrøder og traktorer. Illustrationerne er søde, men teksten, der byder på en del fagudtryk, ligger lidt tungt i munden

Andre bøger om samme emne

Billedbøgerne om koen Lotte, senest Lotte vil ikke være med og serien "Jens Hansens bondegård", Historier fra bondegården, fortæller også om livet på en gård. En anden bog om traktorer og landbrug er fx Lasse og traktoren