Lektørudtalelse

Forfatter: Dorthe Grønbæk

Kort om bogen

Enhjørningen Silja glæder sig ikke til sommerstævnet med de andre enhjørninge. Hun skal bestå en trylletest, og det er svært at huske de magiske formularer. Billedbog for børn fra 3 år

Beskrivelse

Enhjørningen Silja skal til det årlige sommerstævne med alle de andre enhjørninge, og der vil være opvisninger, konkurrencer og eksamener. Silja er meget nervøs ved tanken om det forestående stævne. På selve dagen tager hendes to gode venner flagermusen Flaksi og løvfeen Lærk med hende, og der bliver brug for de tre venners snarrådighed, for der er noget galt med deltagerne. Dette er fjerde bog om enhjørningen Silja. Den første hedder Silja og det magiske stjernestøv

Vurdering

Endnu en sød historie om den lille enhjørning, som her tvivler på sine trylleevner, men heldigvis får god støtte af sine venner. Farvestrålende illustrationer som viser et charmerende univers med bedårende enhjørninge og en rar heks og en venlig troldmand

Andre bøger om samme emne

 Legenden om enhjørningens horn er også en sød serie med enhjørninger. Hulda, den lille skovheks, gyder olie på vandene er en anden fortælling med magi, dyr og god morale. Her er det bare med en charmerende lille heks