Lektørudtalelse

Forfatter: Louise Urban Andersen

Kort om bogen

Om at være søgende i verden, både fysisk og mentalt, med rejser til bl.a. Nepal, Sydamerika og USA. Bogen kan læses af alle, der holder af rejse- og levnedsbeskrivelser

Beskrivelse

Denne bog er andet bind af tre, hvoraf det første er Fra Horsens til Himalaya. Del 1Handlingen tager sit afsæt i 1984, hvor Per Allan Jensen er hjemvendt fra sit livs rejse. Han beskriver tiden hjemme i Danmark, hvor han søger kærligheden og flytter i kollektiv, mens han planlægger sine store rejser. Turene går til USA, Sydamerika og Nepal, hvor passet Thorung La forceres. Vi følger planlægning af rejserne, og Jensen krydrer rejsebeskrivelserne med anekdoter fra sit liv, både ude og hjemme. Der er også plads til beskrivelser af kanoture i Sverige, ture til Berlin, Madeira og et indblik i det komplekse liv i kollektiv. Han drager til Kenya og Tanzania med partneren Pia, som han får datteren Anita med. Jensen tager en jordomrejse alene og flytter væk fra familien. Bogen følger Jensen frem til årtusindskiftet, og i den periode har han b.la. været i Indonesien, Sydafrika og er blevet optaget i De Berejstes Klub

Vurdering

Jensen har fine beskrivelser fra sine mange, eksotiske rejser, men han evner også at gøre sit liv mellem rejserne interessant og vedkommende for læseren. Han lykkes godt med at beskrive de mange skift fra store rejser til den daglige trummerum i Danmark

Andre bøger om samme emne

Om fx at rejse i Sydamerika, findes også Ad støvede veje rundt i Sydamerika