Lektørudtalelse

Forfatter: Louise Urban Andersen

Kort om bogen

Lecia fortæller om sin tid i den populære duo Laban. For alle med interesse i dansk popbranche og personhistorie

Beskrivelse

Bogen tager sit afsæt i 1981, hvor nyskilte Lecia Jønsson forsøger at få gang i en solokarriere. Ved en tilfældighed indspiller hun "Hvor skal vi sove i nat" med Ivan Pedersen, og grunden til den populære duo, Laban, er lagt. Lecia fortæller om tiden i Laban, der tog hele Danmark med storm, og hun beretter om det tætte venskab med Ivan. Det tætte bånd og idyllen i duoen ødelægges dog bl.a. af Ivan og hans kone, og i løbet af kort tid føler Lecia sig desillusioneret, udbrændt og kørt ud på et sidespor. Lecia har stressreaktioner, dårligt selvværd, og duoens optrædener på scene ændrer karakter. Imens de bliver mere og mere populære i udlandet, opstår der samarbejdsvanskeligheder, og Lecia beslutter at opløse duoen

Vurdering

En meget ærlig og udleverende biografi om og af Lecia, der udstiller alle de hemmeligheder, der været omkring Laban. Bogen er et forsvar og et modsvar til Ivan Pedersens Med hjertet udenpåSet i et større perspektiv, er det også fortællingen om livet i dansk musikbranche samt hårde forhandlinger om pladekontrakter og royalties

Andre bøger om samme emne

Labans anden halvdel, Ivan Pedersen, har udgivet sin version af eget liv og tiden i bandet i Med hjertet udenpå