Lektørudtalelse
Kort om bogen
Isadora Moon vil gerne være venner med den nye pige i klassen, men den nye pige Eva er bare så led mod alle, at Isadora slet ikke har lyst til at invitere hende med til Lyserød Kanins bamseskovtur. Til højtlæsning fra 5 år og selvlæsning fra ca. 9 år
Beskrivelse
Da Eva starter i Isadoras klasse, prøver alle at blive gode venner med hende, men Eva siger lede ting og virker ikke til at være interesseret i at lære de andre at kende. Hun er faktisk så frygtelig, at Isadora slet ikke har lyst til at invitere hende med til Lyserød Kanins fest, selvom Isadoras mor og far siger, at hun skal. En dag møder Isadora tilfældigvis Eva i parken. Isadora finder ud af, at der er en god grund til, at Eva har været så forfærdelig. Med ideer til indbydelser til bamseskovtur og testen "Hvad vil du helst lege med til bamseskovturen?". Der er efterhånden udkommet en del bøger i serien med de karakteristiske sort/lyserøde illustrationer. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden
Vurdering
Endnu et skønt bind i den populære serie om Isadora Moon, der er halvt fe og halvt vampyr. Denne byder, som de andre bind i serien, på genkendelige hverdagstematikker, en tilpas mængde af spænding og sødme, lidt magi og en fin morale til sidst
Andre bøger om samme emne
Af samme forfatter findes også serien om Mirabelle, der er halvt fe og halvt heks, fx Mirabelle bryder reglerne. Er du fan af Isadora, vil du også synes godt om Kitty, der er er pige om dagen og kat om natten, fx Kitty og det mystiske klokketårn