Lektørudtalelse

Forfatter: Karina Høyer

Kort om bogen

I USA i 1913 kæmper den 25-årige suffragette Alice i frontlinjen for kvindernes stemmerettigheder. En fængslende fortælling om kvinders stemmeretsbevægelse, der bygger på virkelige begivenheder. For læsere af historiske romaner

Beskrivelse

Efter flere år i den britiske suffragette-bevægelse og en brutal fængsling vender Alice Paul hjem til New Jersey, hvor hun er fast besluttet på at genoplive suffragette-modstand i USA, som virker til at være gået lidt i stå. Ni stater har givet kvinder stemmeret, men kun en forfatningsændring kan sikre retten for alle kvinder i USA. Alice organiserer derfor en et kvindeoptog i Washington DC. Hun får hjælp fra den 39-årige bibliotekar, Maud Malone, fra New York, der er frygtet af politikkerne for at stille spørgsmål, ingen ønsker at svare på, og borgerrettighedsforkæmper og journalist, Ida B. Wells, der deltager med målsætningen om, at forfatningsændringen også skal gælde farvede kvinder. Romanen er baseret på virkelige begivenheder

Vurdering

En fængslende og velskrevet fortælling, der der bygger på virkelige begivenheder. Underholdende læsning med stærke og interessante kvindelige hovedpersoner. Kan anbefales til kvinder i de fleste aldre og egner sig til både højtlæsning og læsekredse

Andre bøger om samme emne

Kan sammenlignes med romanerne fra serien "Historiens enestående kvinder" fx Et liv for fred, En drøm om skønhed eller Livets kode