Lektørudtalelse

Forfatter: Kirstine Louise Grøngaard

Kort om bogen

For læsere med interesse i oldtidens Rom er her en fin og detaljeret udgivelse. Bogen er også oplagt til opgaveskrivende om emnet

Beskrivelse

Rom har som by fortsat stor kulturel, religiøs og historisk betydning for Italien og Europa. Derfor har Torben Hansgaard sat sig for at se på, hvad det var, som skabte forudsætningen for den udvikling, som stadig præger Rom den dag i dag. Han har valgt at starte med at kigge nærmere på Palatinerhøjen, som oprindelig var en række mindre byddannelser, men som i oldtiden blev samlet til byen Rom. Bogen starter i år 753 f.Kr og tager læseren med op til 476 e.Kr. Forfatteren sætter fokus på de romerske kejsere Augustus og Tiberius, Caligula, Claudius og sluttelig Nero som satte deres præg på Rom og Italien. Afslutningsvis er der et kapitel som opsummerer, hvordan Rom og Italien er blevet til den hovedstad og det land som de er i dag. Illustreret med billeder. Forfatteren har senest udgivet Da Italien blev et land

Vurdering

En kronologisk bog med tydelige kapitler og let, tilgængeligt sprog. Bogen bærer præg af et grundigt stykke arbejde fra forfatterens side

Andre bøger om samme emne

 På sporet af Romerriget og Romerrigets historie har også fokus på Roms tilblivelse