Lektørudtalelse

Forfatter: Camilla Sejerøe

Kort om bogen

Det er den sommer, hvor Sofies forældre bliver skilt og hendes far flytter. Dette er fortællingen om, hvordan det forandrer Sofies liv fuldstændig. Til læsere af romaner om de vanskelige følelser

Beskrivelse

I starten af sommerferien, allerede inden den uge hvor de plejer at være i sommerhus, fortæller Sofies forældre hende og broderen Thomas, at de skal skilles. Sofie forstår det ikke rigtig, og det bliver ikke bedre af at hun smuglytter til moderens samtaler med veninden på sommerhusturen. Faderen flytter, og vi følger hans forsøg på at fastholde sin faderrolle, samtidig med, at han føler alt skride omkring sig. Det er en sommer hvor alt er kaos omkring og inden i Sofie, selvom alle lader som om alt er godt. Og netop det, at alle "lader som om" er det værste for Sofie. Forfatteren har tidligere skrevet Hvis man ikke vidste bedre om en kvindes liv og udvikling

Vurdering

En stærk og følsom roman med noget på hjerte. Det er en klar styrke at barnet Sofie er hovedpersonen. Vi hører og føler også de voksne, men det er Sofie der står i centrum

Andre bøger om samme emne

 Små sorte bogstaver har også et barn i centrum for en skilsmisseHvis man ikke vidste bedre