Lektørudtalelse

Forfatter: Lone Simonsen

Kort om bogen

Bogen omhandler nogle af de forskellige møder med døden, som mennesker over hele verden har oplevet. Sigtet er at vise, hvordan indsigt i livet efter døden kan lære det søgende menneske at leve livet. For læsere med interesse for personlig udvikling og terapeutisk arbejde med mennesker

Beskrivelse

Menneskers møder med efterlivet medfører ofte store ændringer i deres livsopfattelse og livsstil - ofte i positiv retning. Der forelægger ikke pt. nogle definerede terapeutiske retningslinjer indenfor området, der redegør for dette. Der er skrevet en del litteratur om efterlivets betydning for den døende, de pårørende og sundhedspersonale, men der findes ikke megen litteratur om hvordan ikke-døende, men søgende mennesker, kan anvende efterlivsterapi. Bogen søger at belyse, hvordan efterlivet er forbundet med vores livsbane og hvordan større forståelse for efterlivet gør os bedre i stand til at leve vores liv i den fysiske verden

Vurdering

Efterlivsterapien består fagligt set af elementer fra eksistentiel psykoterapi og fra transpersonlig psykoterapi og er relevant for alle mennesker, hvor man anvender metoder fra processerne, som døende og mennesker nær døden oplever, i mødet med efterlivet. Forfatteren er dansk og uddannet Cand.Mag. i filosofi og har tidligere udgivet flere bøger indenfor relaterede emner

Andre bøger om samme emne

Er man nysgerrig på nærdødsoplevelser, kan man fx læse Efter, Rokken og søanemonen og Nær død