På onsdag d. 10/09 2025 kan der om formiddagen være nedetid på eReolen.dk, da eReolen.dk lukker og eReolens funktionalitet vil fremover kunne findes på bibliotekernes hjemmesider. Læs mere her: https://ereolen.dk/tema/ereolens-hjemmeside-lukker-fra-paa-onsdag

Lektørudtalelse

Forfatter: Nynne Jakobsen

Kort om bogen

I denne videnskabsbog kan man læse om en bred vifte af fænomener inden for videnskabens verden. Velegnet til højtlæsning for nysgerrige børn på 6-10 år. Kan selvlæses fra 10 år

Beskrivelse

For hvert bogstav i alfabetet præsenteres et videnskabeligt emne eller fænomen. Således kan man blandt andet læse om atomer, big bang, evolution, immunitet, Kuiperbæltet, meteorologer, radiobølger, ædelsten og år 1841, hvor et af de største skeletter fra en Tyrannosaurus Rex blev fundet. Bogen har farverige tegnede illustrationer

Vurdering

Det er meget forskelligartede videnskabelige emner, der formidles i denne bog, og det er ikke altid helt nemt, at se den røde tråd, når der fx springes fra et afsnit om meteorologer til nervesystemet til ozonlaget. Men langt hen ad vejen lykkes forfatteren med at drage meningsfulde paralleller mellem emnerne. Det komplicerede stof er godt formidlet i børnehøjde ved fx at henvise til velkendte ting, som mange børn kan nikke genkendende til. Selvom en del 10-årige kan læse bogen selv, anbefales det, at den læses sammen med en voksen, så der er mulighed for at tale sammen om de komplicerede ting. Illustrationerne er fantasifulde og leder tankerne hen på eventyrlige fortællinger

Andre bøger om samme emne

En anden god videnskabsbog til aldersgruppen er Sigurd fortæller om naturvidenskab. Man kan også blive klogere på mange ting i leksikon-serien "Viden i børnehøjde" fx Jorden (Viden i børnehøjde)