Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

Oprindelige folk er de indfødte folkeslag, som levede for længe siden i de forskellige lande, før de blev erobret. Folk som samer, inuitter, maorier og aboriginere. Denne fagbog fortæller om de forskellige oprindelige folk, deres historie og kamp for eksistens. Fra 9 år

Beskrivelse

Der findes cirka 370 millioner oprindelige folk i hele verden fordelt på mere end 70 forskellige lande. Denne bog definerer begrebet oprindelige folk og fortæller om nogle af de mest kendte oprindelige folkeslag. Hvert folkeslag præsenteres over et opslag på to sider bestående af en omfattende grundtekst, farvefotos, kortmateriale samt QR-koder, som giver adgang til relevante filmklip. Bogen er i serien "Fakta 4"

Vurdering

Det er en virkelig god fagbog, som både giver god viden om oprindelige folk og de forskellige folkeslag. Bogen anbefales varmt både til interesse-læsning og til emneopgaver i grundskolen

Andre bøger om samme emne

Der findes meget få bøger af nyere dato om oprindelige folk. Vil du læse mere eller laver en skoleopgave, kan bogen Oprindelige folk anbefales. Den er 10 år gammel, men stadig god. Du kan også vælge den lidt nemmere Indianere. Det kan desuden være en ide at læse bogen Racisme i samme forlagsserie