Lektørudtalelse

Forfatter: Pernille Rubin

Kort om bogen

Er du nysgerrig på, hvor insekter godt kan lide at bo? Vil du vide, hvordan du kan bygge dit eget insekthotel? Så bør du læse denne bog! For 6-9-årige

Beskrivelse

Insekthoteller kan være til gavn for bier, biller og andre smådyr. I bogen bliver du vejledt i, hvordan du selv kan lave et insekthotel, så det passer til de insekter, der skal bo der. Bogen er illustreret med fotos, der viser hvordan, det færdige insekthotel kan tage sig ud. Bagerst i bogen findes stikordsregister og henvisninger til andre bøger om emnet. Bogen er en del af serien "Fakta. Mini", skrevet til de yngste klasser i et let forståeligt sprog. Der findes opgaver på forlagets hjemmeside

Vurdering

Hvis man interesserer sig for insekter og deres boligforhold, kan denne let læste bog være et oplagt valg. Bogen egner sig specielt til børn, der gerne selv vil forsøge sig med at bygge attraktive boliger til insekter og på den måde øge havens biodiversitet. Billederne i bogen understøtter på en god måde valg af materialer til projektet. Der er gode og korte vejledninger. I bogens indholdsfortegnelse får man et godt overblik over indholdet. Bagerst i bogen findes stikordsregister samt inspiration til andre bøger om insekter

Andre bøger om samme emne

Af andre titler om samme emne kan nævnes Der er insekter overalt, som er i den mere illustrative genre, men også bogen Insekter kan anbefales, hvis man ønsker et bredere kendskab til insekternes verden