Lektørudtalelse
Kort om bogen
17-årige Casey kan stadig ikke huske, hvad der skete den nat, hun blev drugged og næsten slået ihjel. Nogen må vide noget, men hun ville aldrig have troet, at det var en af dem, hun stolede allermest på. 2. del af "Sandover Prep" for alle, der elsker sexede og dramatiske highschool-dramaer
Beskrivelse
17-årige Casey er datter af forstanderen på drengeskolen "Sandover Prep". Hans største mission i livet er, at beskytte sine døtre mod de rige, smukke og halvkriminelle unge mænd på skolen. Caseys storesøster, Sloane, er kendt for sit heftige temperament og har ikke tænkt sig, at lade nogen komme sin lillesøster for nær efter den forfærdelige ulykke, som nær kostede Casey livet. Casey kan stadig ikke huske, hvad der skete den forfærdelige nat, men hun er klar til at kæmpe for at få lov til at være en normal ung kvinde, som drikker, fester og fx er ved at gå til af lyst, når hun er sammen med den lækre Fenn. Men der er noget, Fenn endnu ikke har fundet mod til at fortælle hende
Vurdering
Der er masser af sex, slagsmål og stoffer på "Sandover Prep", hvor forfatteren dygtigt holder læseren hen i det uvisse om Caseys ulykke. Det er både underholdende, sexet og et skræmmende og kynisk ungdomsmiljø, som man kun suges længere ind i her i 2. del af serien, der starter med Outsider, som bør læses først
Andre bøger om samme emne
Du vil også elske Colleen Hoovers Hopeless-serie, der starter med Uden håb