Lektørudtalelse
Kort om bogen
Demens kan ikke helbredes, men der er muligheder for forebyggelse. En førende norsk forsker formidler aktuel viden om sygdommen og risikofaktorer. For alle interesserede
Beskrivelse
Fysisk og mental sundhed, uddannelsesniveau og andre forhold har betydning for udvikling af demenssygdomme, og faktorer som arvelig disposition og alder spiller også ind. Men forskning viser også, at flere faktorer kan påvirke hinanden, og forfatteren advarer desuden mod social stigmatisering af personer med demens med fx lav uddannelse, overvægt, alkohol- og tobaksforbrug. Bogen indledes med eksempler på hvordan personer med demens oplever sygdomsudvikling, og i de næste kapitler forklares centrale begreber, inden forfatteren gør rede for aktuel forskning og sine overvejelser omkring dette
Vurdering
God, nuanceret fremstilling af hvad demens er, hvilke faktorer der kan påvirke til udvikling af denne folkesygdom i den 3. alder og hvordan den kan forebygges. Forfatteren redegør fint for at livsstilsfaktorer har klar betydning, men at det ikke er hele løsningen at leve sundt og aktivt, have god uddannelse og raske sanser, for andre årsager kan også spille ind. Endelig fortæller han om, at han personligt er opmærksom på risikofaktorer, men opfordrer også til en balanceret og afslappet tilgang til den viden, han nu har formidlet til læserne. Sproget er alment tilgængeligt og ikke domineret af tungt fagsprog
Andre bøger om samme emne
Nogenlunde på linje med Få det bedste ud af livet med demens og Nye vinkler på demens