Lektørudtalelse
Kort om bogen
På overfladen har Paris Daillencourt succes, men alligevel er han usikker på sig selv og kejtet i forhold til sine omgivelser. Men måske kan deltagelse i en kendt tv-bagekonkurrence og mødet med den lækre Tariq ændre på tingene. For læsere af romantiske historier og fans af bagedyster
Beskrivelse
Det er ikke nemt at være Paris Daillencourt. Selvom han bor i en lækker lejlighed i London, er en dygtig studerende i oldgræsk og passioneret omkring bagning, så er han er socialt akavet og overanalyserer alt. Han har intet forhold til sine forældre og udover sin kat og roomien Morag har han ingen nære relationer. Morag har tilmeldt ham bagedysten “Smagfulde højder". Paris’ manglende selvværd gør det svært for ham, men til hans store overraskelse klarer han sig igennem første runde - og falder for lækre Tariq, som også deltager. Måske Paris endelig finder kærligheden og selvtillid, trods alle genvordighederne. Det er 2. uafhængige bind i Alexis Halls serie "Winner bakes all", hvor 1. bind er Rosaline Palmer får sin bid af kagen
Vurdering
Det er en sjov, moderne og humoristisk historie, der indeholder masser af kærlighed til bagning såvel som opgør med kønsstereotyper. Det er god underholdning, omend en anelse karikeret i nogle tilfælde, men både sprog og historie fungerer fint
Andre bøger om samme emne
Lignende titler er fx af samme forfatter Kærestepotentiale, Kun for os af Becky Albertalli, De dør begge til sidst af Adam Silvera samt bøger af Alice Oseman