Lektørudtalelse

Forfatter: Christine Christensen

Kort om bogen

Forkortet og illustreret udgave af nogle af Bibelens fortællinger for større børn og unge, der ønsker en hurtig gennemgang af de kendte historier om fx Babelstårnet, de 10 bud eller beretningen om paradis. Fra ca. 13 år

Beskrivelse

Har du lyst til at tage med på en rejse gennem 5000 års bibelhistorie fortalt på knap 70 sider? De fleste af historierne er fra Det Gamle Testamente og turen starter i Edens Have og fortsætter med fortællingerne om Kain og Abel, Babelstårnet, Moses, David og Goliat, og ender med beretningen om Jesus og den fortabte søn. Afslutningsvis forfatterens egne betragtninger om Paradiset og det bibelske landskabs betydning for i dag. Bogen er illustreret med akvareller af Pernille Leander, der er gift med forfatteren Torsten Ringgaard

Vurdering

Meget forenklet og forkortet udgave af de mest kendte fortællinger fra primært det gamle testamente. Selvom de små historier er i et nutidigt sprogbrug, kan pointen måske være lidt svær at gennemskue alene og de fungerer derfor bedst i en dialog med en voksen forkynder

Andre bøger om samme emne

Den flotte Bibelen for nysgerrige og tegneserien Urhistorien er begge rigtig gode bud på bibelhistorie for de unge. Troslære for teenagere handler mere bredt om kristendom og tro