Lektørudtalelse

Forfatter: Kent Skov Andreasen

Kort om bogen

En lidt speciel men interessant og personlig bog om litteratur og litteraturhistorie. For interesserede i et interessant tekstudvalg ledsaget af personlige tolkninger

Beskrivelse

Ole Sylvest, uddannet i nordisk litteratur og psykologi, står bag de 40 kunstnerportrætter. Der er portrætter af kendte og lidt ældre forfattere som Villy Sørensen, Grundtvig, Andersen, Claussen, Brodsky, Duras, Mandelstam, Keats, Whitman, Rilke samt klassiske forfattere som Dante, Sappho, Praxitiles og mange flere. Desuden er tegnerne og grafikerne Palle Nielsen og Käthe Kollwitz portrætteret. "Portræt" skal i udgiverens forstand ses med en helt særlig tilgang. Hvert afsnit indledes med en tekst i fiktiv form om den pågældende kunstner efterfulgt af et "efterord" og/eller en "undertekst" af OS, hvor han skriver om sin særlige tilgang eller oplevelse med kunstnerens tekster. Disse "efterord" har forskelligt omfang og afsæt. Har også udgivet Det litterære karneval

Vurdering

Det er overvejende interessante kommenteringer, analyser og personlige tilgange, som OS ledsager sine udvalgte forfattere og tekster med. Et af portrætterne involverer et personligt møde som ung studerende med Villy Sørensen i hans hjem, og andre bringer os ind i sammenligninger og læsninger og lyriske eller meddigtende dialoger, der giver en anderledes indgang til nogle af historiens største litterære skikkelser

Andre bøger om samme emne

I Poulsens I litteraturens spejl gives også et bud på, hvordan litteraturen kan læses personligt