Lektørudtalelse
Kort om bogen
Ved sommerhuset ved Vesterhavet foldes livet ud for to par i 60'erne. Corona, krigen i Ukraine, religion og deres børn er med i de dybe snakke. Intimt drama, nærmest dokumentarisk, selvom det er skønlitteratur, til modne læsere
Beskrivelse
Vores hovedperson, og bogens fortæller, er scenograf. Hun begyndte efter en samtale med en psykolog at skrive dagbog. Fortællingen i bogen tager udgangspunkt i den dagbog. Sammen med sin mand Thomas har hun et sommerhus ved Vesterhavet, ikke så langt fra Ringkøbing. Parret bor i København, de er 60'erne og har børn og børnebørn. I påsken 2022 inviterer de det jævnaldrende ægtepar Maria og Poul på besøg. Maria har haft kræft, men er nu i bedring. Det bliver til dybe samtaler i det lille sommerhus, god mad, ture og besøg i kirken. Corona-krisen spøger i baggrunden, krigen i Ukraine i forgrunden og midt imellem det hele er der dybe samtaler om religion, om det at blive ældre og om de steder hvor vores hovedpersoner har fejlet
Vurdering
En både klog, vedkommende og velskrevet roman. Langsomt glider stemningen fra sommerhuset, og de dybe snakke, turene i kirken, ind under huden på læseren. Der er meget livsklogskab gemt i denne korte roman, både det sagte og det usagte, i parfold og i livet, og hvordan skal vi forholde os til alt det grusomme, der sker på Jorden og til alle de fejl vi selv begår? Den vil egne sig godt til læsekredse
Andre bøger om samme emne
Vilhelm Topsøes egen Operasangerinden handler også om parforhold