Lektørudtalelse
Kort om bogen
Ved havet i det idylliske Cornwall ligger en nedslidt biograf, hvis største attraktion er den populære iskiosk Ferrelli's. Da ejeren Ferdie Ferrelli brækker benet, flytter barnebarnet Gina fra London for at hjælpe. Sammen med den lokale Ben beslutter Gina at bringe filmmagien tilbage, og snart blomstrer varme følelser. For læsere af feel good-romaner
Beskrivelse
31-årige Gina Callaway rejser fra kæresten Max, da hendes elskede bedsteforældre behøver hjælp i deres ismejeri i Cornwall. Her tilbragte Gina barndommens somre med vennen Ben, som hun møder igen efter mange år. Ben er renoveringsekspert, og sammen arbejder de på restaureringen af biografen. Gina er i vildrede over sine voksende følelser for Ben. Hendes tematiserede filmvisninger bliver hurtigt populære, men biografens fremtid trues af Bens jaloux eks, den stenrige Rose, og en grisk ejendomsspekulant. Bogen er en samlet udgave af fire e-bøger, der tidligere er udgivet separat, skrevet af Holly Hepburn, der også står bag lignende romaner, fx serien "Byens Pub" Første år på byens pub
Vurdering
Hyggelig kærlighedsroman om stærke familiebånd, kærlighed, venskab og et driftigt engelsk lokalsamfund. Velskrevet og varm fortælling med meget levende beskrivelser af personer og omgivelser. En roman der utvivlsomt vil appellere stærkt til læsere af denne genre
Andre bøger om samme emne
Andre lignende, gode feel good-romaner er fx Velkommen til Ferry Lane Marked, Bugten og Caféen i Cornwall