Lektørudtalelse
Kort om bogen
Om dansk pionerarbejde for at holde patienter smertefri på operationsstuer og intensivafdelinger. Til læsere af populærvidenskabelige bøger og beretninger om liv og død på hospitalet
Beskrivelse
Bogen er skrevet af en overlæge i anæstesi og intensiv terapi samt to journalister, og gennemgår den historiske baggrund for de behandlinger, der foregår på nutidens kirurgiske og intensive afdelinger, ledsaget af anekdoter og eksempler. Det være sig operationer, livreddende behandling eller hjælp til døende. Bogens biografiske afsnit hylder danske læger og forskere, der har udviklet metoder og præparater til at holde patienter smertefri under kirurgiske indgreb og i andre kritiske situationer som fx hjertestop eller hjernedød, samt i palliativ behandling ved livets afslutning
Vurdering
Bogen giver et ganske underholdende indblik i en vigtig del af medicinalhistorien og medicinsk praksis, og rejser også etiske spørgsmål i forbindelse med død og dødshjælp. Informativ formidling på alment niveau, nogenlunde overskuelig i opbygning og illustreret med fotos. For fagpersonale på de skildrede hospitalsafdelinger er det nok mere læsning til en hyggestund
Andre bøger om samme emne
Ud over lære- og medicinhistoriske bøger findes der ikke meget litteratur om emnet i populærvidenskabelig eller biografisk form. Dog må Fra ætherindånding til anæsthesiologi, 1965, og Gift nævnes