Lektørudtalelse
Kort om bogen
Er du til søfartshistorie og dansk malerkunst, så er denne bog et must. Få historien bag 50 udvalgte marinemalerier, der viser den danske flådes historie med nedslag i specifikke historiske begivenheder. For alle historisk interesserede
Beskrivelse
Mange kunstnere har gennem tiden været draget af flådens skibe og deres storhed. Det var dog ikke altid de største eller mest kendte navne, der skildrede flådens skibe til søs, når de både sejrede og led nederlag, og derfor var marine- og bataljemaleriet en overset genre i dansk kunsthistorie. I denne bog præsenterer forfatterne 50 malerier, der viser den danske flådes historie. Startende med kong Christian 4. på skibet Trefoldigheden i 1644 i kamp mod pirater ud fra Afrikas horn, til kampen mod pirater ved Afrikas horn i 2013. Via billederne fortælles både flådens historie, historien bag billederne og hvor og hvordan de kom til verden. Malerierne vises i kronologisk rækkefølge og er inddelt i afsnit for hvert århundrede. Med person- og skibsregister, noter og litteraturliste
Vurdering
Helt igennem helstøbt og gennemarbejdet værk, der oser af viden, historie og kvalitet. Layoutet er i top og alle malerier er gengivet knivskarpt. En bog der vil glæde både den historisk interesserede, men også gøre sig godt som "coffee table book"
Andre bøger om samme emne
Det vil være oplagt at supplere læsningen med Søfartshistorier, der fortæller historien om dansk søfartshistorie, herunder bl.a. de glemte marinemalere