Lektørudtalelse

Forfatter: Janne Voss Frederiksen

Kort om bogen

Hvad er det værste sår, du har fået? Nogle gange kan sår hele af sig selv, andre gange skal sårene have hjælp. Der findes mange slags sår, som du kan læse mere om i denne bog, hvor du også kan teste din viden om sår. Letlæst fagbog for børn på 6-9 år

Beskrivelse

En hudafskrabning er et sår, og det er et brandsår og en rift også. Det kan gøre ondt, men man kan selv gøre noget for at gøre det godt igen. Måske skal det bare renses og have et plaster på, men hvis det er dybt, skal man på skadestuen. Bagerst i bogen er der en "Hvad er der sket?"-quiz, hvor man kan gætte, hvordan børnene på billederne har fået deres sår og "Kan du huske?"-spørgsmål, hvor man kan se, om man kan huske det man har læst. Bogen er lix 11 og en del af serien "Fagklub. Grøn". Andre bøger i samme serie er fx Tis og SolDer findes gratis opgaver til bogen på forlagets hjemmeside

Vurdering

Letlæst fagbog, der er skrevet med stor, tydelig skrift, tydelige overskrifter og korte sætninger med gode ordforklaringer. Der er gode billeder og faktabokse

Andre bøger om samme emne

Der findes ikke andre letlæste fagbøger om sår, men andre letlæste fagbøger om at komme til skade er 112 og Førstehjælp. Man kan læse mere om, hvordan kroppen fungerer i Kroppen, der dog har et lidt højere lixtal