Lektørudtalelse

Forfatter: Martin Minka Jensen

Kort om bogen

Statsanklager Chastity Riley bliver sammen med gæsterne til en stor fest på et hotel taget som gidsel af svært bevæbnede mænd. Hotelejeren, som også er gidsel, har en fortid, der gør ham til mål for gidseltagerne. Hvordan vil politiet udenfor håndtere denne vanskelige situation? For krimilæsere

Beskrivelse

I "Hotel Cartagena", der er fjerde bind i serien om statsanklager Chastity Riley, der bor i Hamburg, udfolder der sig et gidseldrama på et hotel. Chastity skal overkomme situationen indenfor, alt i mens politiet arbejder udefra. En konfrontation synes uundgåelig. I "River Clyde", der er femte bind i serien, tager Chastity fra Hamburg til Glasgow. Hun er blevet lokket dertil af et brev fra en advokat, der leder hende på sporet af hendes tipoldefars fødested. Her møder hun Tom, der bliver essentiel for at afdække familien Rileys dybeste hemmeligheder. 1. bind i serien er Den blå nat

Vurdering

Som de foregående bind i serien er bøgerne velskrevne med mange informationer og plottwists. Stedspecifikke detaljer fylder en del i fortællingen og gør miljøer og skildringer mere troværdige

Andre bøger om samme emne

Kan sammenlignes med krimiforfattere som Michael Katz Krefeld, Jussi Adler-Olsen og Steffen Jacobsen