Lektørudtalelse

Forfatter: Jacob Holm Krogsøe

Kort om bogen

En imam bliver kostfæstet, og det er kun starten på en række af bestialske mord! En seriemorder er på spil. Det er nu op til politikommissær Magnus Rhode og hans afdeling at komme til bunds i sagen. Til dem der godt kan lide storbykrimier tilsat bestialske mord

Beskrivelse

Politikommissær Magnus Rhode bliver indkaldt til et møde hos justitsministeren: Et spektakulært mord på en imam kræver at blive håndteret subtilt, da der ellers kan udbryde en politisk krise. Imamen er nemlig fundet korsfæstet. Det viser sig dog ret hurtigt, at der er en seriemorder på spil, da flere lig dukker op - alle med et bogstav knyttet til sig. Sammen med afdelingen må Magnus grave dybt for at finde frem til morderen. Her spiller tekster fra det legendariske band The Smiths, og deres kontroversielle forsanger Morrissey, en central rolle. Samtidig har Magnus travlt med at drikke vin, score damer og med at finde ud af, hvad der skete med en helt bestemt vinflaske fra morfarens samling. Tredje bind i "Magnus Rhode-serien"

Vurdering

Der er tale om kulørt og meget medrivende underholdning, hæsblæsende tempo og med veludførte mordsekvenser. Det er forfriskende med en hovedperson, som ikke er en udbrændt superpolitimand - Magnus er noget helt, helt andet. Laget med Morrissey og sangteksterne er også veludført

Andre bøger om samme emne

 Skytsengel og Natrium chlorid er også storbykrimier med fokus på seriemordere og betjente, der skal forsøge at stoppe dem