Lektørudtalelse

Forfatter: Anya Voel

Kort om bogen

San Francisco, 1906. Sopranen Gemma og syersken Suling er to vidt forskellige kvinder med en drøm om et bedre liv. Kvindernes skæbne hvirvles ind i hinanden i mødet med en mystisk rigmand, og da katastrofen rammer, er deres liv forandret for altid. For læsere af historiske romaner

Beskrivelse

Syersken Suling bor i Chinatown og arbejder i sin onkels vaskeri. Hun planlægger at flygte for ikke at blive giftet bort, men pengene er små. Gemma er en tilrejsende operasangerinde med en guddommelig stemme, hvis karriere hænger i en tynd tråd. Velhaveren Henry Thornton ejer en række kinesiske skatte, heriblandt en sjælden fønikskrone, og da Suling og Gemma indlemmes i hans kreds, synes lykken endelig at tilsmile de to kvinder. Bogen afsluttes med forfatterbemærkninger om fortællingens historiske baggrund. Skrevet af forfatter Kate Quinn, der har udgivet flere historiske romaner, fx Rosenkoden og forfatter Janie Chang, der udkommer for første gang på dansk

Vurdering

Farverig, sprudlende og velskrevet historisk roman om stærke kvinder, hemmeligheder og venskab. Forfatternes grundige research bibringer fortællingen en mærkbar autencitet og gør romanen til en både underholdende og lærerig læseoplevelse. Kan med fordel formidles til læsere af historiske romaner med noget på hjerte

Andre bøger om samme emne

Andre gode historiske romaner er fx Ambassadørfruen i Paris, Kvinderne i marineblåt og Rosenhaven