Lektørudtalelse
Kort om bogen
Ib skriver dagbog og fortæller om sin familie, sine venner og om alt det sjoveste og værste, han har oplevet. Til fans af tv-serien "Karlas fantalastiske klasse". Til højtlæsning for 5-8-årige
Beskrivelse
2. b har skrevet dagbog. Der er udkommet fire dagbøger, fx Flemmings fantalastiske dagbog, og her følger de næste fire samt "Karlas fantalastiske følelsesstafet". Læs om Flora, der skriver kærestebreve, om Othello, der vil vide, hvem hans far er, om Tetra, der er den smukkeste og Ib, der aldrig griner. Dagbøgerne er delt op i afsnit som "Min familie" og "Alt om mig" og en dagbog, hvor hovedpersonerne fortæller om oplevelser, der relaterer til tv-episoderne. "Karlas fantalastiske følelsesstafet" er 10 historier, der sætter fokus på, hvordan følelser smitter, og hvordan den samme situation kan opleves forskelligt. Med illustrationer og ekstramateriale på forlagets hjemmeside. Baseret på tv-serien fra Ramasjang
Vurdering
En bunke skønne bøger, der er med til at udvide Karla-universet og som de mange fans vil elske. Bøgerne sætter på fineste vis fokus på venskab, empati og forskelligheder ved fx at fortælle de samme historier fra flere synspunkter
Andre bøger om samme emne
Af lignende er fx Maj! Maj! Maj! og Kaptajnen & Bolsjeprinsessen. Kaptajnen & BolsjeprinsessenBegge er til en ældre målgruppe, og bøgerne om Karla udfylder derfor et lille hul