Lektørudtalelse
Kort om bogen
Seks venner på en ø, temafest, en masse alkohol og hemmeligheder, der står i kø for at blive afsløret. Det er opskriften på en farlig cocktail i denne læseværdige krimi for unge fra 15 år og voksne
Beskrivelse
I dimissionsgave forærer den velhavende Kassidy sin bedste veninde Izzy et ophold på en privat ø, hvor de i en uge skal leve som i 1920'erne. Kassidy har også inviteret sin kæreste Blaine, hans bedste ven Ferguson samt vennerne Cloe og Marlowe med på turen. Ud over de seks venner befinder der sig kun tjenestefolk på øen, og for at holde sig til temaet bliver al elektronik og andre nutidsgenstande samt tøj sendt til fastlandet. Men det viser sig hurtigt, at alt ikke er rosenrødt imellem de seks venner, og gennem tilbageblik får læseren kendskab til både utroskab, hemmeligheder og svigt, hvilket ender med at få den ultimative konsekvens. Der går nemlig ikke mange dage på øen, før en af de seks er døde
Vurdering
En velkomponeret krimi/ungdomsroman som drysser hemmeligheder ud over siderne og spreder mistanke til alle, så du som læser må vente til sidste side med at få svar på, hvem der er morderen
Andre bøger om samme emne
I En af os lyver har det samme scenarie. En gruppe unge befinder sig i "et lukket rum", og en af dem bliver myrdet