Lektørudtalelse
Kort om bogen
Noor har besluttet, at han fra nu af kan alting selv. Og det kan han også, næsten! Sjov og hyggelig billedbog, fra 3 år
Beskrivelse
En aften ved middagsbordet siger Noor til sin mor og far, at han kan alting selv. Da han skal i seng går han frisk i gang, og klarer selv tandbørstningen og får også børstet øret. Han taber en tandbørste i toilettet og der kommer også lidt tandpasta ud over det hele. Nattøjet kommer også til at sidde lidt sjovt. Noor går glad i seng, og fortæller sig selv en godnathistorie. Men så skal han have noget at drikke, og så skal han tisse og så ligger puden forkert. Det klarer han også, men til sidst er der en ting som man bare ikke kan selv: Han skal jo have et godnatknus. Illustrator Emilie Rubæk Holm har bl.a. også illustreret Sol over indre by - og historien om en jahat
Vurdering
Sød og humørfyldt historie, som de fleste småbørnsfamilier vil kunne relatere til. Der er fuld fart på tegningerne, forsiden er god og afspejler stemningen i bogen. Personerne er meget udtryksfulde og der er masser af sjove detaljer at gå på opdagelse i
Andre bøger om samme emne
Det med at ville selv, er noget man kan læse om i mange billedbøger, og i fx Otto kan selv handler historien også om en foretagsom lille dreng og et par forældre der knap kan følge med. I Ka' selv - ka' du? finder man rim og sange og ideer til at motivere og heppe på de små, der lærer at kunne selv