Lektørudtalelse
Kort om bogen
Zágala må ud på en farefuld færd for at finde Zafin, som er hendes far, mens hun også skal forsøge at finde ud af hvorfor planeten er i ubalance. Science fiction for 12 år og opefter
Beskrivelse
"De vise træers verden" består af fire bøger og er en afsluttet serie. Efter århundreders søgen efter en ny hjemplanet, har kausalerne endelig fundet et sted de kan bo, men de er ikke alene. Der er et indfødt folk, anaiderne, de lever i symbiose med naturen. De to folkeslag medfører ubalance i naturen og i første bog, "Zafin", må Zafin, der er udstødt af kausalerne for sin fantasi, tage ud på en farefuld færd. Her møder han anaiden Orone. I bog to, "Zágala", er det Zafin og Orones datter, Zágala, der er hovedperson. Hun drager ud for at finde sin far, efter et mislykket ritual. Hun finder Zafin, men intet er som det skal være. I bog tre, "Ily og Zafin", fortæller Ily, hvordan hun blev venner med Zafin inden han rejste og hvordan hun fik en mission af cybroiden Siran, mens han var væk. I sidste bog "Zágala og Bai", må alle kræfter forenes for at redde planeten, men ikke alle er interesseret i at samarbejde
Vurdering
Interessant og spændende science fiktion historie, der sprogligt er tung at komme igennem grundet de mange opfundne ord og de mange skift i fortællevinkler. Forrest i hver bog er der en ordoversigt samt et kort over planeten
Andre bøger om samme emne
Dukkernes liv er også en science fiction roman med robotter og teknologi, mens Iltmangel foregår i rummet