Lektørudtalelse

Forfatter: Martin Jørgensen

Kort om bogen

I Danmark fylder samtalen om atomkraft utrolig lidt, men hvorfor? Følg med gennem historien om atomkraft, dens udfordringer og muligheder. For interesserede i energi og politik

Beskrivelse

I 1985 blev det politisk besluttet, at atomkraft ikke er en del af energiplanlægningen i Danmark. Tjernobyl-ulykken cementerede den beslutning, og siden har vi ikke betragtet atomkraft som en mulighed, i modsætning til vores nabolande. Men hvorfor? Her tages vi med på en oplysningstur gennem atomkraft. Fx strålingens natur, som vi møder i bl.a. fly, atomkraftens muligheder og svagheder, samt de usandheder, der knytter sig til dækningen af stråling og dens farer. En del myter lægges på is, som fx at stråling er arveligt, og at atomkraft er mere skadeligt end fossile brændstoffer. Nielsen anvender en række af eksperter på feltet for det nuancerede billede. Hans Jørgen Nielsen er konsulent, journalist, og har udgivet bøger om skrivning

Vurdering

En oplysende bog i ny udgave med få ændringer. Bogen vil få nogle læsere til at skulle sluge større kameler. Gennem underholdende og forholdsvist letlæste kapitler, formidles en lang række vinkler på atomkraftens muligheder, historie og de myter, der omgiver denne teknologi. Missionen med bogen er at give indblik og stof til eftertanke i en nærmest ikke-eksisterende atom-debat i Danmark, og det mål lykkes stort set for forfatteren

Andre bøger om samme emne

Bl.a. Atomfrygt og Atomkraften under pres er i samme tråd