Lektørudtalelse

Forfatter: Janne Voss Frederiksen

Kort om bogen

Vil du lære, hvordan du plejer din hud, hår og negle? I denne bog kan du læse, hvad din hud og dit hår har brug for. Du får gode råd til, hvilke produkter du har brug for, og ideer til at lave dine egne hud- og hårplejeprodukter. For 9-13-årige

Beskrivelse

Huden har brug for pleje både i ansigtet, på kroppen og på fødderne, men det er ikke ligegyldigt, hvad du smører på din hud. I "Hud, hår og negle" kan du blive klogere på, hvorfor din hud har brug for pleje og læse om forskellige hudplejeprodukter, og hvordan du bliver en kritisk forbruger, så du kan vælge det bedste for din hud. Du kan også lære, hvordan du plejer dine negle og dit hår. Der er opskrifter på produkter, som du selv kan lave, og forslag til hud- og hårplejerutiner. Bogen er en del af serien "Rød fagklub" fra Alinea og har lix 21. Der findes online opgaver på forlagets side

Vurdering

Letlæst fagbog med korte sætninger og tydelige overskrifter til hvert kapitel. Der er gode faktabokse og mange billeder, som understøtter teksten. Layoutet er overskueligt, og svære ord er forklaret nederst på siden

Andre bøger om samme emne

Andre lignende bøger i samme serie er Mode og Makeup. Andre letlæste bøger om hudpleje er Skønhedstips til cool chix og Min dejlige hud