Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

Da journalisten Laura Engstrøm sidder ved sin fars dødsleje, oplever hun at farens bror, Mogens, kommer til dem i et lysglimt. Denne oplevelse er så stærk, at hun sætter sig for at undersøge pårørendes oplevelser i dødsøjeblikket. For voksne læsere af bøger om eksistentielle emner

Beskrivelse

Bogen er bygget op dels som en personlig fortælling fra Laura Engstrøm til sin far, som er "du'et" i fortællingen, og dels som en journalistisk undersøgelse af forskningen omkring pårørendes oplevelser i forbindelse med dødsfald og de døendes nærdødsoplevelser. Efter forfatterens egen ekstraordinære oplevelse sætter hun sig for at undersøge fænomenet tilbundsgående, og det viser sig at rigtig mange pårørende oplever noget som fx at se afdøde, lysglimt, at få besked om, at nu er personen død, at ure opfører sig anderledes osv. Hun har interviewet både danske og internationale forskere, der undersøger disse pårørendeoplevelser samt nærdødsoplevelser. Hun har også interviewet andre pårørende. Bogen indeholder kildeliste

Vurdering

Letlæst og utrolig spændende bog, som sætter fokus på et emne, som mange berøres af, men som få taler om i vores sekulære samfund af fare for at blive set på som skør. Bogen indeholder et væld af gode eksempler på nærdøds- og pårørendeoplevelser, og en bred palet af læger, sygeplejersker, personale på hospice verden over, der har valgt at forske i dette

Andre bøger om samme emne

I bogen Efter beskriver en læge sin forskning i nærdødsoplevelser gennem fire årtier