Lektørudtalelse
Kort om bogen
To afrikanske tvillingebrødre og troldmænd, Odion og Benedict, ankommer til 1700-tallets Aalborg med et slaveskib. Odion hengiver sig til ondskab og en hær bestående af levende døde, mens Benedict allierer sig med lægen Elias, den medicinkyndige Cecilie, heksen Mardöll og halvguden Od Dinesen. For unge og voksne fantasylæsere
Beskrivelse
Odion og Benedict voksede op i Ghana, hvor deres mor videregav sin magiske viden til dem indtil det stod klart, at Odion lidt for ofte lod magiens onde kræfter styre ham. Alligevel ønsker Benedict at hjælpe Odion med at tøjle ondskaben og er selv rædselsslagen for at blive opslugt på samme måde under deres tilfangetagen på et slaveskib med kurs mod Danmark. Langt mod nord hensygner gamle Odin af manglen på tilbedelse som i stedet rettes mod den nye kristne gud. Han sætter sin lid til Hejds gamle spådom om en dødningehær, som han kan tage magten over. Samtidig er stærke magiske formularer i ukyndige hænder ved at få store konsekvenser. Den intelligente og medicinkyndige Cecilie ønsker sig bare frihed til at studere, men snart er hele Aalborg under angreb af en blodtørstig dødningehær
Vurdering
Actionfyldt og spændende fantasyroman for både fans af universet i "Ravnenes hvisken" og dem, som ikke kender det i forvejen. Malene Sølvsten kan om nogen skrue et spændende plot sammen, mens hun samtidig formidler sin store viden om Nordjylland, de nordiske guder og magiske skikke
Andre bøger om samme emne
Læs også Mette Sejrbos Vølvens æt