Lektørudtalelse
Kort om bogen
Skæbnefortælling om den unge kemiker Sophia, der gravid og forladt må rejse fra mellemkrigstidens Berlin og prøve lykken i byernes by Paris. En fortælling om skam, venskab og høje ambitioner for læsere af historiske kærlighedsromaner
Beskrivelse
Sophia læser kemi på universitet og lever en god og tryg tilværelse i mellemkrigstidens Berlin. 1. verdenskrig er for længst overstået, og velstanden er så småt begyndt at blomstre hos middelklassen. Men da Sophia opdager, at hun er gravid med sin gifte professors barn, og hendes forældre smider hende på gaden, må hun søge hjælp hos barndomsveninden Henny. De to tager sammen til Paris for at begynde en ny tilværelse, men det er svært. Snart må Sophia rejse videre over atlanten for at opfylde sine drømme. Bogen er 1. del af serien "Skønhedens farver"
Vurdering
Læsere der holder af realistiske historiske romaner med vægt på venskab og kærlighed, vil nyde denne roman. Man bliver fanget ind i fortællingen og den historiske ramme, som forfatteren skriver levende frem
Andre bøger om samme emne
Historiske kvinder i skønhedsindustrien kan man læse mere om i En drøm om skønhed og Mademoiselle Coco og duften af kærlighed