Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Ovesen

Kort om bogen

Snør vandrestøvlerne og tag med til Bornholm, hvor denne bog byder på 16 vandreruter på kryds og tværs af øen. Det hele krydret med en række personlige anekdoter og iagttagelser. For læsere, der ønsker vandreruter på Bornholm

Beskrivelse

Denne bog er en blanding af ruter, anekdoter, gode råd og vejledninger. De enkelte ruter startes med en fortælling / anekdote, hvor forfatterne beretter om tidligere oplevelser og møder på turen, suppleret med beskrivelse af selve ruten. Efter denne beskrivelse følger en reel turguide med et væld af nyttig info. Her finder vandreren informationer som startsted, oplevelser på turen, sværhedsgrad og faciliteter undervejs (toilet, vand mv.) samt meget mere. Illustreret med private fotos

Vurdering

Turguiden der afslutter de enkelte kapitler er intet mindre end genial. Alle informationer vedrørende ruten er samlet her, hvilket giver et godt overblik. Som et ekstra lille bonus beskrives det også om ruten er egnet for barnevogn og / eller hund, samt hvilken retning, der er bedst at vandre ruten i. Alt-i-alt en bog der godt kunne blive Bornholm vandrerens bedst ven, og et overflødighedshorn af nyttig information

Andre bøger om samme emne

For yderligere inspiration til vandreruter på Bornholm se 3 bindsværket Bornholmske vandreture. Bind 1, eller Bornholm ad kyststierne