Lektørudtalelse

Forfatter: Anne Birgitte Langkilde Hundahl

Kort om bogen

Giv din hjerne en pause, bliv mere koncentreret og mindre stresset. Læg dertil mere overskud og energi i hverdagen. Det er ren win-win. Lær mere om hjernepauser i denne bog, der henvender sig til alle med interesse for sundhed og livsstil

Beskrivelse

Politisk set er der brug for, at alle arbejder mere for at få velfærdssamfundet til at hænge sammen, men stadig flere trækker stikket fra hamsterhjulet og søger mere personlig frihed. Ifølge Pia Hauge er det dog muligt at få et bæredygtigt arbejdsliv med plads til både at arbejde og samtidig have et indholdsrigt liv ved siden af. Hun har selv haft et hektisk arbejdsliv, hvor hun nærmest undgik pauser, tjekkede mails på vej mellem møder, på rulletrappen - ja alle steder. Lige indtil den dag, hun gik ind i en glasdør - mens hun tjekkede sin telefonen - og fik en voldsom hjernerystelse og en lang tvungen pause. Hendes formål med denne bog er at forklare, hvorfor hjernepauser er så vigtige. Hun redegør, med udgangspunkt i nyeste hjerneforskning, for pausens glemte kvaliteter, beretter om pauseeksperimenter fra små og store danske arbejdspladser samt giver en konkret guide til effektive pauser på jobbet og efter fyraften

Vurdering

Enorm aktuel og interessant bog, der samtidig er velskrevet og meget anvendelig, både privat og i arbejdsregi. De mange eksempler fra virksomheder og forfatterens eget liv fungerer godt

Andre bøger om samme emne

Bogen Hjernero giver enkle redskaber til at skabe ro i hjernen, dæmpe tankemylder og forebygge stress