Lektørudtalelse
Kort om bogen
Pegebog med hyggelige billeder af dyr som er venner: geder der leger, hunde der sover sammen, nysgerrige køer og mange andre. For børn fra 1 år
Beskrivelse
I denne bog er der fokus på dyr der laver noget sammen. Der er fotos af dyr fra mange verdensdele, både dem vi kender fra naturen og fra naturparker og zoo. Fx er der billeder af hjorte, som hygger sig i skyggen, ænder som svømmer, løver der sover og pingviner, som er på vej ind i en hule. Billederne er ledsaget af en kort tekst. Forfatteren står for både tekst og billeder. Bogen er i serien "Kig & peg"
Vurdering
En hyggelig bog med gode fotos, der giver lidt at tale om. Indholdet passer til de allermindste, men siderne er af papir og dermed ikke så holdbare
Andre bøger om samme emne
Bogen skiller sig ud fra mange andre pegebøger om dyr, fordi den har fotos hvor alle dyrene interagerer med hinanden i deres daglige omgivelser. Andre billedbøger har fritskårne billeder, som fx i Min første Pixi om nuttede dyr eller tegninger som fx i Dyrene. Forfatteren har lavet flere pegebøger i serien "Kig & peg", fx Lastbiler og Fly på arbejde