Lektørudtalelse
Kort om bogen
Med udgangspunkt i den menneskelige fornufts tilstand, behandles forholdet mellem videnskab, politik og æstetik. Essays for politisk, filosofisk og æstetisk interesserede
Beskrivelse
I første kapitel redegøres der for den teori, der derefter bruges til at analysere egentlige begivenheder og praktiske eksempler. I de efterfølgende kapitler analyseres forskellige samfundsdiskurser og udviklingen i vores samfund. Ét kapitel har fokus på forholdet mellem videnskab og politik, mens et andet har fokus på værdipolitikkens dominerende rolle i samfundsdebatten og humanioraens bevægelse væk fra sit oprindelige udgangspunkt. Analyserne giver en status på den offentlige debats tilstand og forskellige former for politisk deltagelse, modstand og bevægelse. Henrik Kaare Nielsen er forsker i emnet og har skrevet, forsket og undervist indenfor feltet i mange år
Vurdering
Velskrevet og dybdegående værk om offentlighedens og dermed vores samfunds tilstand. Forfatteren er garvet indenfor formidlingen af disse emner. Teoretisk er bogen relativt tung og den henvender sig derfor til en smal læserskare
Andre bøger om samme emne
Forfatteren til bogen har skrevet en lang række bøger om lignende emner, både sammen med andre forfattere og alene, heriblandt fx Kulturel offentlighed og kvalitet, Konsument eller samfundsborger? og Kritik som deltagelse