Lektørudtalelse

Forfatter: Katrine Skovgaard Rasmussen

Kort om bogen

Sofia har fået et fuldt legat til Clairmont College, hvor Kingsley er formand for et af de magtfulde broderskaber. Gnisterne flyver mellem dem, men det er mere end bare begær - forbindelsen mellem deres familier går år tilbage. For læsere af erotiske romaner

Beskrivelse

Sofia er fast besluttet på at klare sig godt på college og melder sig til universitetsavisen som et led i sin plan for at blive journalist. Hun skal dække både de officielle og de uofficielle prøver for nogle af campus' store broder- og søsterskaber. Kingsley er præsident for et af de største broderskaber, og han lover at hjælpe Sofia med prøverne - også dem, der handler om sex. Snart kan Sofia og Kingsley ikke holde sig fra hinanden og indleder et forhold. Noget, der ikke bliver mindre kompliceret af Sofias fars mystiske død og Kingsley snarlige indtræden i familiefirmaet med forretninger, der ikke tåler dagens lys

Vurdering

Der er fyldt godt op med romantik og sex, og man tror på Sofia og Kingsleys stormende forelskelse. Der er mindre plothuller som fx at Kingsley det ene øjeblik ikke aner noget om de lyssky forretninger, mens han det næste har haft mistanke i flere år. Dialogen kører ofte i ring, men intet af det tager noget fra den romantiske læseoplevelse

Andre bøger om samme emne

Læsere af Elle Kennedy og Helen Hoang vil elske denne serie