Lektørudtalelse

Forfatter: Lone Krøgh

Kort om bogen

En kvinde bliver fundet druknet. Er hendes mand morderen? Og er kvindens identitet egentlig fastslået? Drabsefterforsker Tracy Crosswhite fra politiet i Seattle får sin sag for. For læsere af amerikanske krimier

Beskrivelse

I dette fjerde og selvstændige bind i serien "En Tracy Crosswhite thriller" er Tracy ikke i tvivl om, at den dræbte kvindes usympatiske og dominerende mand er morderen. Men noget stemmer ikke, og Tracy bliver drevet rundt i manegen i et kompliceret dobbeltspil. Hemmeligheder, grådighed og mistillid er centrale temaer, og det samme er ulykkelige hændelser i fortiden. På engelsk er der 10 bind i serien om Tracy Crosswhite, og de tre første bind er udkommet på dansk i 2024. Første bind er Min søsters grav

Vurdering

Krimi i mellemklassen i en serie, hvor hvert bind er lidt bedre end det foregående. Plottet er mere kompliceret end som så, og skønt man som læser tidligt tror, at man har regnet det hele ud, må man tro om. Tracy Crosswhite er sympatisk og dog forudsigelig, og mange læsere vil sikkert gerne følge udviklingen i hendes privatliv

Andre bøger om samme emne

Kan sammenlignes med amerikanske forfattere som fx Lisa Gardner og Dennis Lehane