Lektørudtalelse
Kort om bogen
Veloplagt og velfortalt introduktion til vacciner, teorien bag, de forskellige typer vacciner og deres historie. For alle der interesserer sig for vaccinens historie og principperne bag vacciner
Beskrivelse
Vacciner er vores ven. Det er kort fortalt budskabet i bogen "Et lille prik". Vacciner har reduceret dødeligheden af infektionssygdomme i verden og biddraget både til befolkningsvækst og økonomisk og social sikkerhed. Bogen gennemgår først de nuværende vacciner og forklarer principperne bag vacciner. Efter den teoretiske del kommer lidt om det praktiske, og så deles vaccinerne op efter hovedtyper, altså om de er levende vacciner, dræbte vacciner, giftige, kunstige eller sukkersøde vacciner mv. Vi får fortalt deres historie og de gode fortællinger, der knytter sig til den pågældende vaccine. Der kigges også på de nyeste vacciner, der blev udviklet under covid-19 pandemien. Gennem hele bogen bogen følger vi to vaccineoverlæger i en rejsevaccinationsklinik i København, hvor nærmest alle vaccinerne bruges dagligt. Sidst i bogen findes en alfabetisk oversigt over alle vaccinerne
Vurdering
Spændende og meget informativ bog, der på enkel og letforståelig måde giver en god introduktion til vacciner. Bogen kan læses af alle fra de største klasser i folkeskolen og frem
Andre bøger om samme emne
Anti er en anden bog, der kunne være oplagt at supplere med, hvis man vil vide mere om vacciner. Det er en velresearchet bog, der kortlægger modstanden mod vacciner fra 1798 op til vore dages vaccineskeptikere