Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Det har altid været meningen, at Louis skulle videreføre familiens sydfranske cognac-dynasti, men han er fyldt med udlængsel. Da faderen dør, rejser Louis til Paris med en desperat drøm om at finde sig selv, men så møder han Hailey. For alle, der læser sexede romancer

Beskrivelse

Louis Sauveterre holder sine følelser tæt til kroppen efter hans første kærlighed sårede ham på den mest ydmygende måde. Så det er bestemt ikke jagten på kærlighed, der gør, at han stikker af fra familiens gård, så snart hans far dør. Overvældet af udlængsel rejser han på motorcykel mod Paris for at tjene nok penge til at komme videre ud i verden. Men jobbet som motorcykelguide indebærer nogle helt andre forpligtelser, end han nogensinde troede, at han skulle stå model til. Han er klar til at stikke af igen, men kan ikke glemme Hailey - en smuk amerikansk stewardesse, som han har mødt tilfældigt i Paris' smukke gader

Vurdering

Skøn, fransk romance som kommer omkring alt fra prostitution til familiens store forventninger. Den franske hovedperson er både lækker og reflekteret, mens den amerikanske Hailey er en skøn, selvstændig kvinde. Forfatteren er ikke tidligere udkommet på dansk, men formår både at beskrive de stærke, komplicerede følelser og Louis' mange sexede oplevelser med motorcykel-kunderne. Dette er en romance med et skær af socialrealisme og i hvert fald med mere på hjerte end så mange andre

Andre bøger om samme emne

Nyd også skildringerne af Paris i David Garmaks Drengen, der aldrig kom hjem