Lektørudtalelse

Forfatter: Dorthe Grønbæk

Kort om bogen

Et barn vågner en morgen, hvor alt er kaos, og hjemmet er forvandlet til en jungle fyldt med eksotiske dyr. Det er svært at vænne sig til, at alt er anderledes. Billedbog for 4-7-årige

Beskrivelse

Et barn lægger sig til at sove om aftenen, men i løbet af natten forandres hele familiens hjem til en kaotisk jungle fyldt med eksotiske dyr. Sammen med sin mor leder barnet efter sin far, men han er ingen steder. Alle dyrene og planterne gør det svært at lede, og hverdagen bliver kaotisk. Barnet vænner sig til junglen og hjælper sin mor, som har givet op og lagt sig til at sove. De finder ud af, at de har brug for hjælp, og så kommer dyrene frem og hjælper dem. Forfatter og illustrator har sammen lavet39405113 Det er mig, der er trolden

Vurdering

Smukt fortalt historie om hvordan hverdagen kan ændre sig, når familielivet tager en drejning, og alt ikke er som det plejer at være. Fint formidlet med den vilde jungle og de mange dyr, som forhindrer hverdagen i at fungere og viser, hvor kaotisk det kan være for et barn, når den ene forældre pludselig mangler som fx ved skilsmisse, sygdom eller død. Flotte farverige illustrationer. God til dialog om ændringer i familielivet

Andre bøger om samme emne

Lotta Geffenblad står også bag Blåuglen, hvor en blå ugle flytter ind og symboliserer den sorg, der opstår i forbindelse med tabet af en god ven. Dengang Amalie fik sindssygt mange papforældre viser på en humoristisk måde barnets kaotiske hverdag i forbindelse med en skilsmisse